Job

Student til kommunikation, ConTech X & buildingSMART Danmark

Vil du være med til at forme digitalisering og bæredygtighed i byggeriet?

Vi søger en dygtig kommunikatør, der kan arbejde på tværs af vores innovations lab ConTech X og buildingSMART Danmark. Du brænder for at arbejde med kommunikation på tværs af platforme og er interesseret i digital teknologi. Du bliver en del af et engageret og inspirerende arbejdsmiljø med stor selvbestemmelse og får mulighed for at være med til at udvikle to stærke brancheinitiativer.

 

People

Så brænder du for kommunikation og formidling, og er det en naturlig del af din person at tænke nyt og kreativt, så er det måske dig, der skal være en del af vores team og få hands on-erfaring med et bredt udsnit af kommunikations- og marketingfeltet.

Arbejdsopgaver

Som student vil du i tæt samarbejde med vores team beskæftige dig med en række forskellige opgaver inden for kommunikation, marketing, PR og eventkoordinering. Eksempler på arbejdsopgaver:

• Aktiv deltagelse i udarbejdelse og gennemførelse af marketingplaner og -aktiviteter
• Opbygning af platforme til ConTech X fx website, LinkedIn-profil mm.
• Planlægning, koordinering og organisering af events
• Løbende indhold til vores mange interessenter på tværs af branchen
• Storytelling og content til SoMe, website mv.
• Pressearbejde (research, dataindsamling, pressemeddelelser)
• Ad hoc-opgaver (udarbejdelse af tekster til content, korrekturlæsning og lign.)

Vi tilbyder

En hverdag med spændende udfordringer og sparring med passionerede og dygtige kollegaer. Grundig introduktion til opgaven samt forventningsafstemning med hensyn til arbejdsopgaver. Du får et unikt indblik i, hvordan vi som nyopstartet initiativ skaber et innovations lab til byggeriet og herunder arbejder med kommunikation og marketing.

Vi forestiller os, at du er:

• I gang med en din kandidat i kommunikation, DMJX eller statskundskab og ønsker at teste dine kompetencer indenfor byggebranchen i en organisation i rivende udvikling.
• Udadvendt, opsøgende og trives med et meget selvstændigt arbejde og korte deadlines
• God til at se historier, vinkle dem og fortælle dem på en spændende og vedkommende måde
• En skarp skribent, og din grammatik, orden og retstavning er lige i skabet
• Kreativ og nytænkende og gerne byder ind med nye idéer
• En teamplayer, som vægter et godt samarbejde højt

Om ConTech X og buildingSMART Danmark

Molio er gået sammen med Realdania og Industriens Fond om at højne produktiviteten og bæredygtighed gennem digitalisering og effektivt samarbejde i alle dele af byggeriet. Vi kalder det ConTech X. Vision er at understøtte byggeriets virksomheder, så de i fællesskab kan afprøve, udvikle og implementere nye løsninger, der skal bane vejen for en mere bæredygtig og produktiv fremtid.

buildingSMART Danmark har eksisteret siden januar 2020 og fungerer som en del af Molio – Byggeriets Videnscenter. Molios formål er at fremme den fortsatte udvikling af dansk byggeri og buildingSMART Danmark spiller navnlig en afgørende rolle i den digitale udvikling – med et særligt fokus på samarbejde over landegrænser og på tværs værdikæden i byggeriet. 

Send din motiverede ansøgning samt CV i en samlet PDF-fil mærket ”Kommunikations- og marketingstudent” til vores Netværks- og kommunikationschef, Christina Haupt Toft, cht@molio.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Christina Haupt Toft, tlf: 26277091